Design

Junior Living® - når man kan li’ godt og funktionelt design

 

Junior Living er designet af Ulrik Nordentoft, HolmbäckNordentoft i samarbejde med Hothouse Copenhagen.

 

Design i børnehøjde

Alle designs i Junior Living er udført, så det understøtter konceptet og i sit udtryk appellerer til både børn og voksne.

I formgivning er der fokus på, at den visuelle oplevelse går hånd i hånd med funktionen.

De designmæssige enkle, stringente linjer og konstruktion bevidner om konceptets logiske design.

De klassiske farver giver møblerne en lang levetid og mulighed for at supplere indretningen med alverdens farver på vægge, puder, gardiner mm. – helt efter eget valg! Det gør det også nemt at forny værelset efterhånden, som børnene og moden ændrer sig uden, at man skal indkøbe nye møbler.

Detaljer med omtanke

Hvert enkelt møbel er konstrueret med detaljer, som gør at opgaven løses optimalt. Bl.a. er højden på møblerne lave og gør det ufarligt, hvis børnene kravler op på møblerne. Endvidere begrænser de afrundede hjørner skade ved slag, hvis uheldet er ude.

Oprydningen kan klares i et ”snuptag” og der bruges mindre tid på rengøring, da møblerne nemt flyttet og minimum af støv samler sig i kasserne. De glatte overflader er nemme at tørre af.

Alle produkter har en lang levetid, som understøtter konceptet om, at møblerne udgør værelsets basisindretning fra juniorseng til børnene flytter hjemme fra.